Hej – og velkommen hertil! Mit navn er Katarina Natalie Andersen, og heraf navnet på min lille enkeltmandsvirksomhed KANÁ studio.
Jeg er uddannet grafisk designer fra 2017 med elevtid i Bestseller, og fra designbureau. Efterfølgende har jeg haft stillinger som både fastansat og freelancer i forskellige større og mindre virksomheder.
Jeg har udover mine kompetencer indenfor grafisk design, også erfaring med udvikling, og assisterer derfor også med kodede opgaver, som fx custom WordPress design og opsætning.
Igennem hele mit liv, har jeg haft et kamera med mig. Jeg havde altid kamera med til fester og begivenheder, helt fra jeg var 14 år. Jeg var bare hende der altid tog billeder.
Min passion har jeg stadig, for det er bag et kamera jeg finder ro og glæde. Jeg arbejder både indenfor at fotografere portræt og interiør, samt produkt og miljøer for virksomheder.
Når jeg er bag et kamera, så ser jeg udtryk, vinkler, historier og følelser. Jeg elsker at være kreativ, og jeg er utrolig beæret og taknemmelig for, at jeg kan være det hver dag i mit arbejde.