Om
Mit navn er Katarina, jeg er 33 år og bor i den lille østfynske by Nyborg. Glæden ved at tegne og male var tilstede allerede i en ung alder, men under COVID-19 tog kunsten for alvor fart, og at male og tegne blev den mulige flugt fra hverdagen, og afløb for tankemylder.
– Jeg har altid vidst jeg skulle arbejde med noget kreativt – det var også derfor jeg uddannede mig til grafiker. Dog har én kasse aldrig føltes helt rigtig for mig, og jeg har derfor i mange år arbejdet freelance indenfor forskellige felter og brancher, for at skabe adspredelse i hverdagen.
Mine værker indeholder alt fra dyre- og naturmotiver og portrætter, til illustrationer om menneskets mentale sundhed, og verdens udfordringer. Det er vigtigt at mine motiver skaber følelser, og fortæller en historie til dem, som har lyst til at lytte.