Et af mine absolut yndlings DIY projekter fra min nye bog, er helt klart vinreolen her! Vi havde en gammel trækasse liggende, og på ingen tid fik vi den tryllet om til den fineste vinreol, med plads til at hænge vinglas under. Jeg knuselsker den, og det rå udtryk den har. Den passer også skide godt til den grønne væg, jeg (ret spontant) malede i køkkenet en dag Mikkel ikke var hjemme. Er farven ikke superfed?
Fremgangsmåde, benyttet værktøj og billeder af processen kan findes i bogen 51 rå projekter til hjemmet.
Herhjemme er vi endelig ved at komme ovenpå igen, efter en længere sygdomsperiode. Hold kæft, hvor bliver man klam af at være syg. Haha. Måske også fordi jeg er i gang med #nopoo metoden på samme tid, som bare ikke gør én mere attraktiv… kender I metoden? Og nej, det har ikke noget med “nummer to” at gøre. Eller er jeg den eneste der troede det, første gang jeg hørte det?
Metoden handler om at undgå shampoo og balsam, og lade håret genskabe sin naturlige oliebalance, ved kun at vaske det i vand eller ved at bruge æble eddike cider og bagepulver. Jeg er nu på min 3. uge med fedtet hår, men det er faktisk som om det er en lillebitte smule bedre i dag! Tænker jeg laver et indlæg om metoden, da det jo lover fantastiske resultater, hvis man bare holder ud og lader håret finde sin egen balance. Hmmm. Jeg er i hvert fald spændt, og lidt skeptisk.
Virkelig cool 🙂
Den er virkelig cool! jeg elsker farven på væggen 🙂
Jeg tror ikke jeg ville kunne holde ud at have fedtet hår længe, men sejt! 😉
Tusind tak, er jeg også!!
Ja det er frygteligt med håret… der har bare at være guld for enden af regnbuen XD
Tak!
Fed vinreol og super lækker farve på væggen. Kan du huske hvad den hedder og hvor den er købt? Er sikker på den ville klæde min køkkenvæg.
Mange tak! Farven har jeg fået blandet i Bauhaus, men jeg kan desværre ikke huske navn 🙁