I torsdags var jeg forbi de dygtige kvinder hos Frisør Lyngaa i Nørregade, for at få ordnet lokkerne. Mit hår havde gennemgået en hjemmefarvning, som (heldigt nok) blev en kold mørkeblond, med en smule grønt skær i, men skulle have været en lys askeblond… held i uheld. Det kunne være blevet helt grønt, eller måske endda orange. Jeg sværger nu, at jeg er færdig med hjemmefarve!
Trine fra Lyngaa gik i gang med at trylle, og bare ved at ligge nogle lyse toner i, og beholde den mørkeblonde som kontrast, så fik mit hår helt nyt liv! Jeg troede det skulle farves helt om, men Trine synes, at vi skulle prøve det på den måde. Jeg stolede på hende, og det er jeg virkelig glad for! Det er blevet så flot!
Udover det utrolig smukke hår, jeg gik derfra med, så fik jeg lov til at give lidt forkælelse videre, til jer søde læsere! Så hvis I trænger til en klipning, så giv dem et kald, nævn dette opslag, og få hele 20% rabat! Der kan også bestilles tid online lige her.
Nå-men, jeg ville lige fejre mit nye hår, ved at lave et lille indlæg, med en guide til en super fin, hurtig og nem hestehale. Jeg synes det er så flot, med en simpel opsætning, hvor der alligevel er en lille detalje, ligesom her, hvor håret krydser hinanden. Hvad synes I om det?
Skriv et svar