Vi er lige kommet hjem fra 4 hyggelige dage, i smukke opgivelser i Nordjylland. Jeg har aldrig været længere oppe end Aalborg, så Mikkel og jeg besluttede os for at tage på tur, så jeg kunne se Skagen, Grenen, Råbjerg Mile, og alle de andre fede steder vi har deroppe. Det har jo igennem en længere periode været fantastisk vejr i Danmark, så det var oplagt at holde lidt dansk sommerferie.
Vi tog turen i bil, og sov i telt om natten. Det var smadder hyggeligt, og jeg elsker at rejse på den måde. Denne guide beskriver hvordan vores tur foregik; hvad vi oplevede, hvilke ruter vi tog, hvor vi sov osv. Man kan blive inspireret, eller selvfølgelig selv lave en rute, hvis der er andre ting man også gerne vil se. Nordjylland er virkelig intet mindre end fantastisk, og det kan klart anbefales at besøge de smukke steder vi har herhjemme. Jeg er stadig helt overvældet, over den smukke natur, og har nu fået endnu mere lyst til at udforske Danmark.
Én ting jeg er ked af vi ikke fik set, det er Lille Vildmose, som er et stort naturområde i Aalborg kommune. Her er det eneste sted i Danmark man kan se Elge, og huser også den ene af kun to ynglepladser for kongeørnen i Danmark. Ret fantastisk, og jeg er PISSE træt af vi bare fortsatte forbi skiltet, haha. Den oplevelse må vi have tilgode til en anden tur.
Turen til Nordjylland tog omkring 3 timer, og vi overnattede første nat i Rold Skov. På Naturstyrelses hjemmeside er der et kort, som viser hvor i Danmark der er afmærkede teltpladser, og hvor der er områder til fri teltning. Den side bruger vi rigtig meget når vi er afsted! Når vi ligger i telt, kan vi bedst lide at ligge uforstyrret, og Nørreskoven i Rold Skov var et dejligt stille område, kun forstyrret af nogle løbere og mountainbikere, lidt efter spisetid.
Inden vi gik til ro i teltet spiste vi lidt rugbrød med pålæg fra køleboksen, og gik vi en tur i skoven. Vi havde vores lille gadedreng Louie med, så han skulle også luftes. Vi gik en tur ned mod Lille Blåkilde, som er en af Danmarks mest vandrige bassinkilder. Vandet i kilden presses op under tryk, og vælter op mellem kalksprækker. Det er fuldstændig klart vand, og smager fremragende (taler af erfaring). På vejen tilbage kom vi igennem en smuk skov med gamle egetræer, og her mødte vi også en lille ræv.
Efter vores nat i Rold Skov, stod vi op og spiste lidt koldskål til morgenmad. Teltet blev pakket sammen, bilen læsset, og så kørte vi videre i søgen på kaffe. På vejen kørte vi forbi Rebild Bakker, som vi blev nødt til at se. Det er et kæmpe område med store åbne vidder, beklædt med blomster, lyng og buske med blåbær, og gamle eventyrlige skove. I gamle dage blev stedet brugt til kvæg, men nu går får og græsser, og det er virkelig et sted man kan koble fra, og bare være til stede.
På turen fra Rebild Bakker og videre op igennem Jylland, spurgte Mikkel om der ikke var noget at se i Frederikshavn. Jeg røg på Google og Instagram, og fandt så ud af der lå denne her strand, med freakin’ palmer!? Dén skulle vi se! Vi snakkede om på vejen, at det nok ikke var rigtige palmer, eller at de i såfald var plantet i krukker, så de kunne flyttes ind om vinteren. But nope, de er plantet i sandet på stranden, og det giver jo seriøse eksotiske vibes!
Vi chillede lidt på stranden, og Louie fik badet lidt – han elsker at være ved stranden, og kan slet ikke styre sig når han ser vand. Bagefter gik vi op og fik ham skyllet, og kørte så videre mod toppen af Jylland.
Vores næste stop var tæt på Skagen, hvor Den Tilsandede Sankt Laurentii Kirke ligger. Kirken er et noget man, efter min mening, bliver nødt til at se, hvis man er i området. Kirken som den står nu, er som sådan ikke noget særligt, men historien for kirken er ret tankevækkende.
Man mener at kirken er bygget i 1300-tallet, og omkring 1600-tallet begyndte det at blive sværere for folket, at grave sig frem til kirken, når der var gudstjeneste, grundet alt det sand i området. Det dækkende simpelthen kirken langsomt, og ca 200 år kæmpede de med sandet, før kirken blev nedlagt. Det er ret vildt! Kirketårnet står stadig bevaret, og blev brugt som sømærke.
Så nåede vi endelig Skagen! Vi købte et par pølsehorn på vejen, og kørte så ind for at se byen. Jeg har aldrig set Grenen, så det stod helt sikkert på min bucket list at opleve. Og altså, det er da sejt at to have mødes og alt det der – meeeen, det er jo ikke fordi det er et super flot sted. Det var for mig bare noget vi så, klipsede et par billeder, og så kom vi hurtigt videre. Jeg var ikke synderligt imponeret, men jeg tror måske også jeg havde tårnhøje forventninger. Havde der nu ligget sæler i vandkanten havde det været en helt anden snak! Det har Mikkel nemlig pralet med at have set, engang han var afsted i folkeskolen, så jeg giver hans pral skylden for mine høje forventninger.
Vi blev lidt ekstra tid i Skagen, gik en tur ved havnen, fik handlet lidt mad og så tog vi et bad i Svømmehallen, inden vi kørte videre mod de andre seje ting, vi skulle nå at se.
Vores næste stop var Råbjerg Mile, og det er godt nok et specielt sted! Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle forvente, men jeg blev blæst bagover da vi endelig, efter en hårdere spadsertur, nåede noget nær toppen af sandkassen. Sand, sand, og mere sand, så langt øjet rækker, og så lige et par græsdækkede bakker. Hvor er der pænt! Historien fortæller, at sandet i Råbjerg Mile bevæger sig mod øst, og har igennem tiden dækket veje, marker, og drevet folk fra hus og hjem. Sandet bevæger sig gennemsnitligt 15 meter om året, og vil en dag dække vejen til Skagen helt. Det er en ret crazy tanke. Jeg synes det er et sejt sted, og det er endnu et sted man burde opleve, skulle man være i nærheden.
Efter alle de ting vi havde set i løbet af dagen, var det tid til, der skulle noget mad indenbords. Vi kørte videre, og besluttede os for at tage en afstikker fra vores (ret improviserede) rute. Stedet blev “Kandestederne” hvilket virkelig er et spøjst navn! Like wtf. Vi kørte videre fra Råbjerg Mile, igennem marker og kom så til en lillebitte flække, hvor vi kunne parkere vognen helt nede ved vandet. Fedt! Vi slog klapstolene ud, og spiste et par foccacia brød mens Louie legede i sandet.
Efter vi havde spist lidt mad i Kandestederne, kørte vi videre ud, for at lede efter et sted vi kunne slå telt op, og overnatte. Vi fandt et sted på kortet, så vi kørte mod Bunken klitplantage, hvor der er i området er fri teltning. Skoven i Bunken rummede en masse bunkere (deraf måske navnet!?) fra krigen, så her gik vi på opdagelse. Jeg elsker at finde sådan noget, det er så spændende!!! Alle de gamle bunkere blev undersøgt, og vi gik en lang tur i området, inden vi gik til ro i teltet.
Et sted jeg var blevet anbefalet er Tversted Søerne, så efter vi havde pakket telt sammen, og vi kørte videre, lavede vi et lille pitstop her, for at komme ud og strække benene. Søerne alene er helt fantastiske, og omkring er et kæmpe naturområde, med skov, marker, og en sti direkte ud til havet. Det var så flot, og vi fik lang tid til at gå med at traske rundt, og bare nyde. Vi fik også luftet Louie, i en stor lækker hundeskov, som ligger lige ved siden af parkeringspladsen. Efter et par timers besøg hos Tversted Søerne, fortsatte vi videre.
Det gamle fyr i Rubjerg Knude, var det sted jeg havde glædet mig mest til at se – og nu kan jeg sige, at det nok er noget af det sejeste jeg har set herhjemme. Wauw! Jeg ved ikke om jeg bare er let at imponere, men jeg synes det er et helt fantastisk sted. De store åbne vidder, bare med sand, og den store kløft ned er så vild! Vandet æder af klinten, så fyret rykker sig tættere og tættere på kanten, faktisk er det bare få meter fra nu.
Der er stor sansynlighed for, at uvejr og storme indenfor det næste årti, vil have kastet fyrtårnet i havet, hvis der da går så lang tid. Jeg håber at kunne besøge fyret endnu engang, inden det forsvinder, og gerne om natten, for at se stjernehimlen over fyret. Dét kunne være helt specielt.
Da vi havde set fyret, kørte vi en tur til Lønstrup, og spiste lækker aftensmad på Den Blå Café. Vi kørte ind på en rasteplads, til en gammel kirkegård tæt på kysten, mellem Lønstup og Løkken, og sov der i bilen den nat.
Den sidste dag tog vi en tur til Løkken, og hyggede os på stranden. Vi gik først en tur langs de fine hvide strandhuse, og senere kørte vi hen til de store bunkere på kysten og gik på opdagelse. Holdkæft de er seje! Vi har aftalt vi en dag skal forbi igen, og så tage en guidet tur, for at høre om historien samtidig med vi udforsker. Det kunne da være ret fedt!
Løkken er så smukt et sted, og vi havde næsten ikke lyst til at tage hjem derfra. Det blev vi dog nødt til, så senere på eftermiddagen gik turen tilbage til Fyn, med et par enkelte stop på vejen, for at spise et par sandwiches.
Jeg håber I kunne bruge guiden, og måske blev I selv inspireret til at tage på en lille tur. Når vi er afsted, ligger jeg løbende billeder og guides op fra vores ture, så hvis I har lyst, kan I jo følge med på mine Instagram profiler @katarinanatalie, og på min fotograf profil @kn.photographs. Hej så længe!
[…] inden det flyttes, og det var at komme helt op i toppen. Jeg lider af voldsom højdeskræk, og da vi første gang besøgte fyret, kom jeg ikke 1/3 op af trapperne, før mine ben frøs og ikke kom ét trin mere. Denne gang var en […]