EYES ON // FIGTNY

NYE RUSTIKKE GENBRUGSFUND

NYE RUSTIKKE GENBRUGSFUND - Katarina NatalieNYE RUSTIKKE GENBRUGSFUND - Katarina NatalieNYE RUSTIKKE GENBRUGSFUND - Katarina NatalieJeg afholdte i sidste uge en lidt forsinket efterårsferie, og når jeg har fri prøver jeg altid, at få tid til at tage et smut forbi på besøg hos min mutsi på Ærø. Jeg elsker alt ved Ærø, og hvis du endnu ikke har besøgt øen – SÅ GØR DET! Man sejler til Ærø med færge, og så snart man går af færgen mærker man roen. Pulsen falder og hverdagens stress og jag bliver glemt. Ærø er fyldt med dejlig natur og gamle huse, og specielt Ærøskøbing hvor min mor bor er fantastisk.

Nå men, jeg var her i min ferie et smut til øen, hvor min mor og jeg var på genbrugsjagt. Min mor er vanvittig. Hun samler på alt. Hendes lille hus er fyldt med ting. Jeg har lært at beherske mig, men hun er ligeglad. Fyyyylder op… På vores tur rundt fandt jeg nogle ret fine ting, bl.a. den gamle DSB sag (som vist nok er en gammel holder til skraldespande), men den er da perfekt til magasiner!

Den grå kasse er også mega cool, og kan jo bruges til at opbevare alt muligt! Jeg ved ikke lige hvad jeg skal opbevare endnu, men det finder jeg ud af. Måske de andre kasser jeg har til at opbevare ting, som heller ikke bliver brugt.. haha! Når Mikkel siger jeg har for mange af den slags ting, giver jeg mine forældre skylden; “Det ligger jo i generne skat!”

Stolen er en gammel Farstrup, som jeg fik sneget med hjem for sølle 40 kr. Den skal lige slebes fin igen, men heldigvis har de ikke malet sædet hvor den er stemplet. Jeg er alt i alt super tilfreds med mine nye loppekup fra efterårsferien. Har I gjort jer nogle gode tilbuds- eller loppefund for nyligt?

Et andet loppefund jeg tidligere har gjort mig, kan ses i dette indlæg.

   

4 kommentarer

  • De er simpelthen også så fine de ting, du har fundet!

    Jeg er også blevet helt vildt med genbrug, og bruger efterhånden mange timer på at gå rundt og nolle den haha. Jeg er især glad for Genbrugshallerne v, Hjem & Fix (den ved Munkebjergvejish), der varmt kan anbefales.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katarina Natalie

      Den skal jeg virkelig også besøge snart! Det er så pisse hygge at gå og lure efter ting – og SÅ FEDT hvis man falder over noget godt 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er puden fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EYES ON // FIGTNY