DIY LYS MED GRENE

MIT NYE KONTORHJØRNE

Kontorhjørne / Office || Katarina NatalieKontorhjørne / Office || Katarina NatalieNu synes jeg lige det var på tide at vise mit nye kontorhjørne i soveværelset frem på bloggen, for det er lidt tid siden jeg fik det lavet. I har måske fuldt med i min Snapchat story, da jeg var i gang med det. Selvom det er noget tid siden det kom op, så er jeg altså ikke helt færdig endnu – det er også derfor dette bare er et sneak peek. Skrivebordet er lavet af to OSB plader, som er skruet sammen med tre stykker træ, så det giver et lille opbevaringsrum imellem pladerne. Det er ret cool, synes jeg. Stellet er (selvfølgelig) lavet af vandrør, jeg er ret glad for at lave ting af. I kan se flere billeder fra mit soveværelse i dette indlæg.

En anden ting jeg lige ville vise, er min nye kontorstol, som er en fin sort KEVI. Jeg fik fingrene i den hos EIVU loppefund, som faktisk er min gode ven Ken og hans søde kæreste Pernille, som drager ud i landet på jagt efter skjulte skatte i form af skæve møbler og retro ting til hjemmet, og derefter sælger dem. I bliver lige nødt til at tjekke deres Instagram og Facebookside ud, så I kan se nogle af de fede ting de finder. Jeg er kæmpe fan af det de har startet, og er allerede stamkunde!

Hvad synes I om mit lille kontorhjørne? Jeg er i hvert fald ret godt tilfreds!

   

17 kommentarer

Hvad synes du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY LYS MED GRENE