Untitled

billede
Jeg er bare tosset med at indrette, og det kommer nok ikke som en kæmpe overraskelse. Jeg har altid lyst til at rykke rundt, købe nyt, smide ud, lave om og jeg bliver aldrig træt af at finde fede ting eller DIYs til hjemmet på nettet. Jeg vil altid gerne have nogle lidt anderledes ting i min indretning, så den er mere unik og personlig, så derfor går jeg tit i genbrugsbutikker, eller leder i diverse webshops eller ting. De ting jeg går efter er altid simple og næsten aldrig i sort, hvid eller grå. Jeg elsker træ, og det kan man også tydeligt se i min indretning. Alle tingene på collagen kan købes online. Den hvide lampe kan købes her, bordet kan købes her og resten af tingene kan købes på Ellos.
Jeg nævnte for et par indlæg siden at jeg snart skal farve mit hår, og jeg regner med det sker i morgen eller onsdag. Farverne er købt ind (har købt 4 farver for 300 kroner) og nu mangler jeg bare at tage et smut ned i byen og købe blå shampoo, så det ikke bliver gult. Jeg har ikke farvet mit hår i 5 måneder, så jeg er meget spændt. Og nervøs.

Skriv en kommentar