EBAY TIPS NO. 74

DIY POTTED PLANT WITH ROPE

DIY ROPE POTTED PLANT // KRUKKE AF REB

Jeg har allerede vist min DIY krukke af reb frem på min Instagram, og nu ville jeg lige lave en fremgangsmåde her på bloggen, hvis nogen skulle få lyst til at lave en selv. Jeg havde lidt ekstra reb liggende fra dengang jeg lavede vores loftlampe, og gik længe og tænkte på hvad jeg skulle bruge det til, og det blev så til en krukke. Jeg er super tilfreds med den, også selvom der er lidt synlige limklatter hist og her mellem rebet, men det synes jeg slet ikke man lægger mærke til, når den står med plante i.

Materialer:
Reb
En krukke
Limpistol
Tape
Træplade
Hjul

Fremgangsmåde:
1. Tag en krukke med den ønskede diameter, min var ca. 18 cm., og rul rebet én gang rundt om bunden af krukken. Sørg for at enden af rebet er lukket med tape, så den ikke går op.
2. Nu begynder du med limpistolen at lime ca. 2 cm. foran hvor du ligger rebet, så det limer sig fast til det reb nedenunder. Hvis man limer længere frem følte jeg at det nåede at tørre, og det derfor ikke limede helt så godt.
3. Når du har rullet hele rebet rundt om krukken lukker du enden med tape, så den ikke går op, og limer den fast også. Sørg for at enderne, både i bunden og i toppen er over for hinanden, så kan man altid stille den side med enderne ind mod væggen, så man ikke kan se dem.
4. Skær en plade med samme diameter som rebet, og lim hjul på. Jeg har brugt 3 hjul.
5. Når hjulene er sat fast på pladen, limes pladen fast på rebet.
6. Når limen er tør, ligges en plastikpose ned i for at forhindre rebet i at blive vådt, og herefter placeres en plante i krukken.

Alt i alt løber materialet op i ca. 100 kr., og den tager ca. en times tid at lave. Hvad synes I om resultatet? I skal selvfølgelig bare skrive, hvis I har spørgsmål. Rigtig god fornøjelse, hvis I kaster jer ud i projektet.

   

3 kommentarer

Hvad synes du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EBAY TIPS NO. 74