ISLAND GUIDE FOR 4 DAGE

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Seljalandsfoss

Jeg er netop hjemvendt efter 4 dage på Island, som ligger nordvest for Danmark, lige der hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg (har jeg læst på Wikipedia). Island er vulkansk og geotermisk aktiv, og her bor ikke mange mennesker. Hele landet huser 331.310 indbyggere, hvor der i hovedstaden Reykavik bor to tredjedele af befolkningen. Island er derfor Europas tyndest befolkede land.

 
Dag 1: Vi landede fredag kl. 14, og efter en tur forbi vores hostel med bagagen, tog vi en tur til Reykjavik for at se lidt af byen. På vejen til Reykjavik kommer man forbi Den Blå Lagune, som vi blev nødt til at tjekke ud, da det er en velbesøgt attraktion på Island.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Vand fra Den Blå Lagune

I Reykjavik besøgte vi den smukke Hallgrimskirkja og oplevede hvor småt samfundet egentligt er. Her var mange små lokaler ud til gaderne, hvor folk sad og lavede smykker, fremkaldte fotografier, byggede møbler osv. Altså ting hvor der ligger et håndværk bag, man ser hvordan det bliver lavet, og der ligger en historie bag. Det var så fint at se!

Vi spiste på et lille sted kaldet Prikid, som havde bar i underetagen og restaurant på første salen, men mest af alt bare mindede om en rygerklub. Det var pisse hyggeligt, og folk skide søde og afslappede (I wonder why). Vi fik hver en sandwich med pommes, som smagte virkelig godt.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Hallgrimskirkja, Reykjavik

Dag 2: Vi stod tidligt op, spiste morgenmad og smurte madpakker, for vi havde en lang køretur foran os. Solen står om vinteren op ved 11 tiden og går ned igen omkring kl. 16, så vi skulle nøje planlægge hvor vi skulle tilbringe de lyse timer. Turen gik østpå, hvor vi kørte igennem nationalparken Þingvellir, og videre hvor vi skulle besøge det store vandfald Gullfoss, og opleve Geysir.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Superturist 1 og superturist 2

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Gullfoss

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Strokkur gejser

På vejen tilbage besluttede vi os for at tage en afstikker, og køre længere syd på for at besøge Gamla Laugin (Secret Lagoon). Lagunen her er ikke så turistpræget, den er mindre, og ikke så industriel med kraftværk i baghaven som Den Blå Lagune. Det var virkelig bizart at bade i -8 grader – for det var fucking koldt når man kom ud fra omklædningen, men når man hoppede i de 38-40 graders vand blev man fuldstændig kogt. Vandet i de opvarmede laguner skulle være rigtig godt for huden, og er bl.a. kendt for at kurere psoriasis.

Udover lagunen besøgte vi også vandfaldet Vatnsleysufoss, som ligger på vejen mellem lagunen og området med gejsere. Det er virkelig et smukt sted, som vi var lige ved at køre forbi, da det ligger lidt gemt væk fra vejen.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Secret Lagoon

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Vatnsleysufoss

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Vatnsleysufoss

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Vatnsleysufoss

Vi var hjemme ved en 18 tiden, hvor vi fik lidt at spise og tog en lur på et par timer, for at forberede os på en sen aftenjagt på nordlys. Omkring kl 22 kørte vi sydpå langs kysten, for at komme ud hvor det var rigtig mørkt. Vi holdte ind på forskellige rastepladser, og så de forskellige attraktioner på vejen som var skiltet, for at tage en pause, og skue efter lyset på himlen. Efter et par timer var vi kommet helt ned på sydkysten, og var begyndt at køre øst på. Vi holdt ind ved en grusvej ned til vandet, og her så vi lidt lys over et bjerg. Et svagt grønt lys, men det var nordlys! Vi så efterfølgende lyset flere gange på turen hjem, og også den smukkeste måneopgang.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Nordlys over det øde landskab

Dag 3: Denne dag var klart den fedeste, og den dag hvor vi oplevede mest. Vi kørte tidligt mod Vik, som er den sydligste by på Island, og ligger 180 km. fra Reykjavik. Vi havde en masse planlagt vi skulle se, og blev overasket over hver fed en tur det var. Man kører langs Route 1 på sydkysten, og her er virkelig fed natur. Bjerge, gletsjere, vandfald, gamle hytter, landbrug, marker, sorte sandstrande osv. Virkelig en god tur!

Vores første stop blev det smukke Seljalandsfoss vandfald, som ligger lige ud til vejen, så man kan ikke undgå at se det. Vandfaldet Skogafoss var det næste stop på ruten, som ligger et stykke fra Seljalandsfoss, og er en smule gemt inde i landskabet, mellem en masse bjerge og gamle huse.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Seljalandsfoss

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Skogafoss

Et par kilometer efter vandfaldet, på den modsatte side, fører en lang grusvej ned til stranden. Her kan man udforske et gammelt flyvrag, som nødlandede i 70’erne. Man kan ikke køre derned i bil, så det er en god gåtur på 30-40 minutter, hvis man har lyst til at se det. Jeg er virkelig glad for vi tog gåturen, for det var noget af det sejeste jeg længe har set!

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

US Navy DC-3 Wreck

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

US Navy DC-3 Wreck

Vi nåede efterfølgende til Dyrhólaey i nærheden af Vik, som er et af de flotteste steder vi var på Island. Det er et kæmpe område ud til havet, hvor man virkelig kan se langt, og derfor opleve rigtig meget på kort tid.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Dyrhólaey

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Dyrhólaey

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Dyrhólaey

Til slut så vi Reynisfjara strand, som desværre er meget turistpræget. Stranden er kendt for sine særprægede “klippetrolde”, og en smule mere brutal info, er at stedet har taget livet af to mennesker, grundet de høje og brutale bølger, der skyller ind over det sorte sand. Scary.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Reynisfjara strand

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Reynisfjara strand

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Reynisfjara strand

Vi kørte efter strandbesøget videre til landsbyen Vik, på den anden side af bjerget, for at tanke benzin og kaffe til hjemturen, og for at nyde det sidste af solnedgangen over stranden. Vi havde nået at se alt det vi skulle i dagslys, så det var fandme godt planlagt! På hjemturen spottede vi efter nordlys, men så desværre ikke noget.

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Vík í Mýrdal

Island guide for 4 dage af Katarina Natalie

Vík í Mýrdal

Dag 4: Vi skulle tidligt hjem på den sidste dag, så herfra nåede vi desværre ikke at se mere af Island. Næste besøg bliver for at se isgrotterne, og tage på vulkanvandring! Det er jeg lidt ked af vi ikke nåede på turen.

 

Attraktioner vi så

Den Blå Lagune blev vi faktisk ret skuffede over. Vi kom derud og så der ligger et kæmpe kraftværk lige klods op af, som gjorde det slet ikke ser så eksklusivt ud, som det gør på billeder. Dette kraftværk er faktisk skyld i det hele er opstået, da det ikke kan pumpe ligeså meget vand ned i undergrunden, som det pumper op. Derved løses problemet ved at hælde det varme vand i nogle lavninger, og disse lavninger er så blevet til den Blå Lagune. Lidt vildt.

Hallgrimskirkja er en islandsk kirke, der med sit 74 meter høje særprægede tårn er Reykjaviks vartegn.

Gullfoss har 2 fald og er i alt 32 meter højt. Vandfaldet ligger 110 km fra Reykjavik, og man kører bl.a. igennem nationalparken Þingvellir (Thingvellir på dansk) på vejen dertil.

Geysir er en berømt gejser i Haukadalur Valley ca 110 km øst fra Reykjavik. Selvom den ikke længere er så aktiv som den førhen har været, så bliver man ikke snydt, da der ligger flere aktive gejsere i området, bl.a. den store Strokkur.

Gamla Laugin er en naturlig varmekilde med omkringliggende hot springs. Den kan findes i byen Flúðir, ca 97 km øst for Reykavik.

Vatnsleysufoss ligger i nærheden af Gullfoss og Geysir, ca 100 km fra Reykjavik. Det brede vandfald er fyldt med laks, og er et populært sted at fiske.

Seljalandsfoss ligger i det sydlige ca 120 km fra Reykjavik. Det er 60 meter højt, og bagved vandfaldet er en lille grotte man kan gå ind i.

Skogafoss bliver med sine 25 meters bredde og 60 meters højde, betegnet som et af Islands smukkeste vandfald. Det ligger ca 150 km sydøst for Reykjavik.

US Navy DC-3 Wreck er et gammelt flyvrag, man kan finde på den sorte strand i det sydlige Island. Flyet nødlandede i 1973 pga. isslag, men alle ombord overlevede heldigvis.

Dyrhólaey er en lille halvø, som ligger på Islands sydkyst, ca 175 km fra Reykjavik. Området var tidligere en ø af vulkansk oprindelse. Om sommeren kan man spotte lundefugle på Dyrhólaeys klippeflader.

Reynisfjara beach er en verdensberømt strand på den anden side af fiskelandsbyen Vik. Stranden ligger på sydkysten af Island, lige under bjerget Reynisfjall, og har en køretid på 2,5 timer fra Reykjavik.

 

Natur og dyreliv

Naturen på Island er meget barsk. Da vi ankom blev vi helt forbavsede over at der stort set ingen træer er på Island, men der nærmest kun er buske og græssletter, på de frodige områder. Øen er næsten dækket af lavasten og grus, og når man kører rundt kan landskabet se næsten dødt ud. Nærmest som om man var på en anden planet. Det var virkelig facinerende.

Da landskabet er så råt, er dyrelivet også minimalt. På vores tur så vi fugle, to hunde og en lille mus som løb over vejen. Dog er der store folde med islandske heste overalt på øen, og de skulle også have en masse får – dem så vi dog ikke. Island er ellers hjem for både rensdyr, ræve, hvaler mm., og så er deres nationaldyr en lunde.

 

Vejr

Vejret på Island er meget mildt, selvom man ikke skulle tro det. Øen bliver opvarmet af golfstrømmens milde atlantiske luft, som nedkøles igen af koldere arktiske luftarter, hvilket resulterer i hyppige og pludselige vejrskift, hvor du kan risikere at opleve fire årstider på en dag. Det er ret sejt.

Om vinteren er det koldt og der ligger gerne sne, selv i oktober og april, men det bliver ikke liggende i mere end et par dage. Vinteren her kan sammenlignes med den i Hamborg og New York, og gennemsnitstemperaturen i januar er -0,5 grader. Om vinteren er der maks 5 timer med dagslys, så det er med at udnytte tiden godt.

Om sommeren bliver landskabet frodigt og grønt, og her kan være lyst 24 timer i døgnet på grund af midnatssolen. På Island er det om sommeren bl.a. populært at spille “midnatsgolf” og tage på guidede ture i vulkaner. Gennemsnitstemperaturen i juli er 10,5 grader.

 

Nordlys

Det kan være rigtig svært at forudse hvor og hvornår, man kan opleve nordlyset på Island. Der er størst chance for at opleve det i vintermånederne, dog kan det også vise dig i september og april. De siger det viser sig hver dag, hvor det dog har 3 dage hvor det peeker, og 4 dage hvor det er lidt i dvale. Man skal derud hvor mørket er kulsort, og så skal man have en god portion tålmodighed, og nogle lækre snaks med. Den sidste er valgfrit, men vil klart anbefale det.

Vi oplede heldigvis at få et lille snært af nordlys at se, men slet ikke så meget som vi havde forventet. Vi blev nok en smule skuffede, men stadig begejstrede over at se lidt når det kan være så svært at opstøve.

 

Leje af ho(s)tel og bil

Vi boede på et hostel kaldet Base Hostel, som ligger lige ved siden af lufthavnen i Keflavik. Det var billigt, og da vi kun var afsted i 4 dage valgte vi at blive på vestsiden af øen, da der var virkelig meget at se på kort tid. Havde man skulle rejse længere væk, kunne man i stedet leje værelser rundt omkring på Island.

Vi valgte at leje en bil, for lettere at komme ud og se ting, når vi havde lyst, i stedet for at skulle med bus, som også havde taget meget ekstra tid. Havde det været om sommeren kunne man have sparet værelset væk, og sovet i bilen. Selvfølgelig hvis man er klar på besøge toiletter på diverse tankstationer, og leve en smule primitivt.

 

Flybilletter

Det er billigt at flyve til Island fra Danmark. En billet fra Kastrup koster ca. mellem 300 og 700 kr. pr. person, og de billigste billetter kan ofte fås fra WOW Air, som er deres budget flyselskab.

 

Mad og restaurantbesøg

Det er ca. 10% dyrere at leve på Island end i Danmark, har jeg læst mig frem til – selvom vi egentlig synes det var meget det samme. Vi besluttede os for at købe ind i supermarkedet til morgenmad vi kunne spise på hostel, og madpakker vi kunne smøre til vores ture. Noget vi bemærkede var dog at pålæg og fisk er pisse dyrt at købe, f.eks. kostede en pakke laks i skiver ca 2400 kr. på Island (svarer til 150 kr.), så vores frokost blev med spegepølse.

 

Budget

Valutaen på Island er Islandsk króna, hvor 100 danske kroner svarer til 1650 islandske – hvilket er rimelig fuckt, når man bestiller en kaffe til 300 kr., eller lejer en bil til 28000 kr. Haha! Man bliver utrolig nærrig!

Priserne udregnet her, tager udgangspunkt i vores udgifter til rejsen i december måned. Priser på bl.a. flybilletter og hostel kan variere fra sæson til sæson.

Flybilletter t/r: 2000 kr. inkl. baggage og gebyrer
Hostel: 250 kr. per dag inkl. afgifter og gebyrer
Leje af bil: 425 kr. per dag ved leje af den billigste bil
Benzin: Ca. 12-15 kr./liter. Vi brugte 800 kr. på at køre ca 1200 km.
Mad: 700 kr. til supermarked og restaurantbesøg
Øvrige: 300 kr. til Secret Lagoon og 200 kr. til kørekaffe og -snacks

I alt: Ca 3350 kr. per person i 4 dage

 
Jeg håber guiden kunne bruges, og hvis I selv overvejer at tage en tur til Island, så kan jeg kun anbefale det. Naturen er så speciel, at det bare er noget man skal opleve! Sidder I med spørgsmål er de meget velkomne. Vores næste tur går til Østrig i februar, og så planlægger vi også en tur til Finland, og en lidt varmere destination i det nye år.

Læs om vores telttur i det jyske her, og vores tur til Norge lige her. For at se billeder fra de forskellige ture vi tager på, følg med på Instagram profilen @kn.photographs.

EN EVIG LYST TIL AT REJSE

img_1355-1img_1306-1img_0631-1img_1106-1img_0827-1img_1292-1img_0859-1img_1552-1

Mikkel og jeg har været på nogle fantastiske ture sammen, til trods for vi kun har været kærester i ca. 2 år sammenlagt. Vi var nemlig også sammen i 10 måneders tid tilbage i 2013, inden vi gik fra hinanden og derefter fandt sammen igen i 2016. I 2013 da det hele startede var vi en tur på Kreta, hvor de ovenstående billeder er fra. Det var en skøn tur, hvor vi virkelig hyggede os! Jeg elsker at rejse, specielt sammen med Mikkel – det er altid sjov og spas, og vi er heldigvis meget ens omkring de ting vi gerne vil opleve, og hvordan det skal foregå.

Vi har i år været på skiferie i Østrig, telttur i Norge, og tager nu en tur til Island om snart kun en uges tid. Det er fantastisk at tage ud og opleve verden, og se alle de smukke steder. Den store drøm lige nu er en vandretur i New Zealand – det ville være episk! Vi har snakket om det flere gange, og vi er begge enige om vi helt sikkert skal ned og opleve hobbitlandet! (fordi hobbitten-filmene er optaget der) Desværre er økonomien ikke til det lige nu, men der er selvfølgelig den mulighed at låne pengene, f.eks. hos Lånemægleren (Lånemegleren / Lånemäklaren). På den måde kan man afbetale hen af vejen, så det ikke er et så stort beløb at smide på én gang efter en ferie.

Selvom det frister med en god lang ferie til New Zealand, så glæder jeg mig nu allerede ret meget til vores kommende ferie til Island… mest af alt fordi jeg skal tage en masse billeder!!! Jeg ser i hvert fald rigtig meget frem til at se nordlys, gejsere, smukke vandfald, bjerge, isgrotter og så har vi planlagt at besøge et gammelt flyvrag på sydkysten, som styrtede ned på Island i 70’erne. Det bliver så fedt!

REJSEDAGBOG: NORGE DEL 1

Jeg er i denne weekend kommet hjem fra den dejligste 5-dages telttur i Norge. Undervejs har jeg delt billeder på min Instagram, og jeg har i den forbindelse modtaget henvendelser om turen – sådan hvordan og hvorledes spørgsmål. Derfor ville jeg lige dele vores lille tur, dag for dag, og billeder hertil. En tur som den vi lige har været på, er virkelig nem at gå til. Den har ikke kostet alverden, og det eneste forberedelse vi har haft, er hver en pakket rygsæk, færgebilletter og ønsket om nogenlunde vejr.

Der er rigtig meget at fortælle fra turen og mange billeder at vise, så jeg har delt den op i 2 indlæg. Skulle I sidde med spørgsmål undervejs i forbindelse med turen, så skyd endelig.

 

DAG 1: SØNDAG (AFREJSE)

Vi startede dagen med at stå tidligt op og køre mod Hirtshals, hvor færgen videre til Norge ventede. Taskerne havde vi pakket dagen før, så bilen skulle bare læsses, og så gik turen ellers mod Norge. Færgen sejlede klokken 10, og klokken lidt over 12 kørte vi af færgen i Kristiansand, som er den femtestørste og sydligste by i Norge.

Den første dag kørte vi fra Kristiansand mod Stavanger, som ligger i sydvest Norge og er landets fjerdestørste by. Turen på de 235 km var så smuk, og heldigt for os havde det regnet meget i dagene op til, så der løb fine små vandløb ned af klipperne hele vejen mod Stavanger.

REJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGE

I Stavanger skulle vi med færge videre til en lille ø kaldet Kvitsøy, hvor Mikkel har arbejdet som tømrer, for et par år tilbage. Kvitsøy er Norges mindste kommune målt i areal, og her huses kun 500 beboere – 300 i vinterhalvåret. Hele området er fyldt med små øer, der kan ses fra færgen når man sejler ind. Her er kun Kvitsøy beboelig, da mange af dem forsvinder ved højvande. Øen har en dagligvarebutik, en kirke, en skole, et fyrtårn og nogle få virksomheder – altså et meget lille samfund.

Vi ankom til øen klokken 20, og fandt hurtigt et sted at slå telt op, ved et hyggeligt afsides fællesområde. Den første dag var våd fra regn og vi var trætte efter den lange tur, så vi fik ikke tændt bål og spiste derfor rugbrød som var pakket hjemmefra. Da teltet var slået op og vi havde spist, kørte vi en tur rundt på øen og så bl.a. kirken, og de huse Mikkel har været med til at bygge. Vi fik handlet lidt til morgenmaden, og hoppede derefter i soveposerne.

REJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGE

 

DAG 2: MANDAG

Mandag stod vi op og fik morgenmad ved en 9 tiden. Vi pakkede teltet ned, og kørte rundt for at udforske øen. Mikkel fortalte historier fra dengang han arbejdede på øen, vi nød udsigten fra fyrtårnet, undersøgte gamle hytter og snakkede med øens får. Der var næsten intet menneskeliv på øen – den var som forladt, selvom det var hverdag. Vi mødte ind i mellem en cyklist, og ellers var der kun et par tømrere, i gang med at renovere kirken, og den ældre dame bag disken i supermarkedet.

Omkring middag tog vi færgen tilbage til Stavanger. Færgeturen fra Kvitsøy er kort, ca 40 minutter, og efterfølgende besøgte vi Stavanger, som er på størrelse med Odense, og er en rigtig hyggelig havneby. Her fik vi lidt frokost inden vi drog videre. Vi havde ikke planlagt forfærdeligt meget hjemmefra. Kun aftalt at bruge den første dag på Kvitsøy, og derefter køre mod Prædikestolen, som er en kendt attraktion i Norge.

Undervejs til Lysefjorden og Prædikestolen gjorde vi os et par pitstop i nogle flotte områder, hvor vi slappede af og fik lidt at spise, inden vi skulle med færge videre over på den anden side af Lysefjorden, hvor Prædikestolen ligger.

REJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGE

Der ventede os en 3800 meters vandretur op til Prædikestolen, som bestiges i ujævnt terræn, og med en stigning på 330 meter kan turen godt tage flere timer. Vi besluttede os derfor for at få lidt ud af turen, og slå lejr et stykke fra toppen og blive natten over. Vi gik ca 3 km op med telt og rygsæk – som fandme var hårdt for en rookie som mig! Hvorefter vi lavede en lille afstikker, og slog telt op på den anden side af bjerget, et godt stykke væk fra stien så vi kunne ligge i fred.

Vi brugte resten af aftenen på at spise lidt mad, høre musik på en lille radio vi havde med og nyde udsigten fra vores camp. Vi kunne se ud over bjergene, en stor fjord og Stavanger by, som blev oplyst om aftenen. Virkelig et flot syn.

REJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGE

 

DAG 3: TIRSDAG

Vi stod rigtig tidligt op den morgen, for at se solopgangen fra Prædikestolen. For jer der ikke kender Prædikestolen er det en 606 meter høj klippe med et næsten fladt plateau. For foden af klippen løber Lysefjorden, som er 42 km lang og næsten 500 meter dyb på det dybeste sted. Klokken var 5.30 da vi stod ud af teltet – og det var bare koldt! Vi spiste morgenmad og pakkede det mest nødvendige – kamera, vand og snacks. Vi lod resten være tilbage ved campen, så vi ikke skulle slæbe mere med derop.

Da vi kun lå et par kilometer fra Prædikestolen tog det ikke lang tid at gå, og selvom vi var tidligt på den – og det var hverdag, mødte vi stadig mange mennesker som havde fået samme idé som os, at se solopgang over Lysefjorden. Det var så fedt at stå på toppen, og der var den vildeste udsigt! Selvom jeg er ufatteligt højdeskræk, så var det en fantastisk oplevelse – og så var der en fyr som friede til sin kæreste ude på spidsen, lige ved siden af hvor vi sad. Nåååårh! Hun sagde ja, alle klappede og det var så fint!

REJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGE

Efter besøget på Prædikestolen vendte vi næsen tilbage mod teltet, fik det hele pakket ned og begyndte ellers vandreturen tilbage til bilen. Vi kørte ind til den nærmeste by, fik lidt at spise og begyndte derefter at køre med kurs mod en gammel stavkirke i en lille by kaldet Heddal. Stavkirker er gamle vikingekirker i træ, som står rundt omkring i Norge.

Vi havde en 400 kilometers køretur foran os, men da vi intet havde planlagt og derfor intet vi skulle nå, stoppede vi en masse flotte steder og tog det stille og roligt. Vi badede i den smukkeste sø, og kørte igennem en fantastisk flot nationalpark i Sirdal. Vi havde haft så mange afstikkere på turen, at det nåede og blive aften inden vi var ude af nationalparken, og vi slog derfor lejr, selvom vi havde over 150 kilometer tilbage at køre.

Teltet slog vi op på en lille bjergtop hvor der gik får, og der kun var få hytter i området. Vejret var blevet så godt at vi lavede bål, og spiste kartoffelmos og goulash. Om natten havde vi klar stjernehimmel over teltet. Det havde været en helt fantastisk dag.

REJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGEREJSEDAGBOG NORGE
Fortsættelse følger..

 
Er du i tvivl om hvad der skal pakkes til sådan en tur? Se min huskeliste lige her.

HUSKELISTE TIL VANDRETUR

Huskeliste til vandretur af Katarina NatalieJeg har aldrig været på vandretur før, men her om et par uger begiver vi (Mikkel og jeg) os til Norge, og ligger i telt. Jeg elsker at komme ud i naturen, ud og opleve, se, snuse, nyde og blive lige forbløffet hver gang, over hvor fantastisk vores verden er. Det tætteste jeg har været på en vandretur, var da vi for nogle uger siden lå i telt på Rømø, og op af vestkysten (læs mere om den tur lige her). Og det er vist ikke til at sammenligne.

Da vi var afsted tidligere lånte jeg det mest nødvendige, og havde bare en lille rygsæk med. Jeg aner jo ikke en skid om vandreture, hvad man har brug for eller hvad der er godt, derfor er jeg gået efter det mest basale til nogenlunde penge. Ja, og lidt ekstra, vi får jo nok ikke så meget brug for det kompas når vi har Google Maps, men det er sgu da pissesejt!? Og mine FILA “vandrestøvler” er vist pænere end de er praktiske, så det kan godt være jeg skal købe mig et par nye til formålet. Hæ.

Èn meget vigtig ting, hvis ikke den aller vigtigste ting, jeg skal have med er mit kamera. Jeg har to forskellige objektiver nu, et 18-55 og et 55-250. Når vi nu skal til Norge, og forhåbentlig mange andre smukke steder, blev jeg simpelthen nødt til at anskaffe mig et vidvinkel objektiv. På den måde kan jeg få hele landskabet med.

Sig endelig til hvis I ønsker links til de forskellige ting, eller en anmeldelse af dem. Jeg har lige bestilt i fredags, så der går nok et par dage før de kommer frem. Jeg er mest spændt på rygsækken, som jeg virkelig håber er i god kvalitet, og kommer til at sidde godt på ryggen. Den er med gode brede stropper, mavebælte og et justerbart system, så man kan justere hvor på ryggen man ønsker mest støtte. Lyder smart, ikk?

Nå, nu til det hele indlægget handler om. Huskelisten. Eftersom jeg ikke har vandret før ved jeg selvfølgelig ikke en fløjtende fis om hvad man behøver på sådan en tur, men jeg har nu læst en masse og haft Mikkel med på sidelinjen til at lave vores fremtidige pakkeliste, som har vandret flere gange. Jeg har derfor samlet det mest basale i nedenstående liste, og ellers har jeg fundet en anden side, som får en masse andre ting med også.

 

Huskeliste:

Telt
Underlag
Sovepose
Evt. lagen og pude
Et par gode sko (gerne vandtætte)
Lækre varme sokker
Tøj og undertøj man let kan bevæge sig i
En vand- og vindtæt jakke
Toiletgrej
Myggestift
Kompas og kort
Rygsæk med god plads
Mad og drikkevarer
Lommelygte
Lighter eller tændstikker
Dolk
Toiletpapir

Tjek tjek og tjek. Se en mere detaljeret liste lige her.

PÅ TELTTUR I DET JYSKE

mikkelkattentelt1-1mikkelkattentelt2-1Jeg ligger endelig på sofaen efter nogle dage rige på oplevelser. Er utrolig bombet og øjenlågene er tunge, men jeg ville lige dele lidt billeder fra en vidunderlig telttur, jeg har været på. Prutfjæs (det er Mikkel – jeg hedder Skidefrans) og jeg kørte i mandags en tur til Rømø, og besøgte de brede strande, store vidder af grønne områder og høje sandklitter. Hold op hvor var der smukt! Dét at lave mad over bål, vågne op til rå natur og møde et rådyr når man åbner teltet om morgenen – dét er fandme fantastisk.

Inden vi nåede Rømø havde vi været en tur forbi Ribe for at se byen og Domkirken, som virkelig er smuk! Det var godt vejr, og byen var spændende at udforske. Både Prutfjæs og jeg elsker at tøffe rundt, snakke om de gamle huse og forestille os hvordan det var, at leve dengang det hele blev bygget. Det er bare pisse hyggeligt.

Efter Rømø kørte vi nord på af vestkysten. Vi havde intet planlagt hjemmefra, og nåede at køre rundt i små 8 timer, før vi slog lejr. På dagen kørte vi bl.a. forbi Blåvand, som er et himmelsk sted! Stedet rummer den smukkeste strand, et fint fyr og gamle bunkere fra krigen, som man kan gå på opdagelse i. Stedet er virkelig et besøg værd!

Vi nåede faktisk at køre helt til Hvide Sande den dag, inden vi fandt et sted at slå telt op. Her gik vi tur, så havnen og tjekkede de kæmpe store vindmøller langs stranden ud. Da vi endelig slog lejr, havde vi fundet et hyggeligt bålhus hvor vi lavede mad og gik efterfølgende tidligt i seng. Vi fik os dog en lille overraskelse, da vi vågnede ved 6-tiden til militær træning få kilometer væk, med både skud og bombeøvelser. Så vi vendte næsen mod hjem, og fuuuck det var dejligt at sove i en seng igen!

Older posts