ROSKILDE HANDEL MODESHOW

Roskilde Handel modeshowJeg var i sidste uge inviteret til modeshow af Roskilde Handel, som de afholdte i Bauhaus i Roskilde. Et lidt atypisk sted at holde modeshow, men det var et super cool og gennemført show, hvor vi fik et indblik i de nyeste trends – mens vi mæskede os i tapas og bobler. Ikke dumt. Jeg tog en veninde under armen, og sammen smuttede vi en lille tur til Roskilde for at få en hyggelig aften, med en masse inspiration fra nogle af Roskildes butikker. Der var bl.a. styles fra butikkerne Bestseller, Femilet, Wagner, Bahne, Nystrup & Øskov, Ringdal & Regitze mm. at finde på podiet, og så med Jim Lyngvild som speaker. Der var så mange fine ting, og i pausen blev der udtrukket præmier (og jeg var så heldig mit nr. blev trukket!!), og så kunne man købe de mange styles, som butikkerne havde taget med. Det var en kæmpe fornøjelse at være med, og tusind tak til Roskilde Handel for den fine invitation.

I samarbejde med Roskilde Handel.

AFFÄIRE & Companys Event

event_affairecompanysJeg var i går aftes til et super hyggeligt event, som Affäire og Companys i Rosengårdscentret havde arrangeret. Vi var en god håndfuld bloggere afsted, og vi skulle høre om forårets trends og tendenser fra bl.a. Stella Nova, Custommade, Gestuz, Ganni og InWear, og bare snakke og hygge en masse. Det var super spændende at se de fine nye styles, og selvom jeg ikke er så modeinteresseret som de andre piger, så blev jeg alligevel meget inspireret.

Butikkerne havde planlagt en lille challenge til os, hvor vi alle hver især skulle finde et outfit i butikkerne, og få taget et billede med det på. Billederne ville herefter blive uploadet til butikkernes Instagram, hvor dét outfit med flest likes vil vinde en lille præmie. Jeg er ikke specielt komfortabel foran et kamera, i modsætning til alle de smukke modebloggere jeg var afsted med. Jeg er nok sådan lidt mere.. akavet.. utilpas.. svedige håndflader.. Og så videre. Men jeg er jo heller ikke modeblogger. Anywho, jeg håber alligevel at jer som læser med her på bloggen, vil gå ind og smide en lille stemme på mine outfits, det ville i hvert fald gøre mig pisse glad! I kan stemme lige her og lige her.