GOT MY HAIR DONE

NFK_147677IMG_84967LINK TIL BLUSEN HER

Så fik jeg endelig farvet mit hår, og som lovet er her et par billeder. Som jeg skrev på Facebook i går, så blev bunden lidt for mørk, faktisk nærmest sort, men jeg må sige jeg er ved at blive ret vild med det! Jeg har været helt blond i mange år nu, så jeg skal lige vænne mig til det bliver mørkere og mørkere ved hver farvning jeg får, men jeg vil også gerne væk fra afblegning og ødelagt hår, så det er den rigtige vej. Jeg håber så meget den grå farve holder rigtig længe, for jeg synes den er så fed! Jeg fik også en lilla conditioner fra Kevin Murphy med hjem som skal holde farven, og ellers vil jeg bruge min gode gamle Revlon farvebombe som er mere blålig. Hvad synes I om resultatet? Endnu engang tak til min søde frisør Sarah for den flotte farve!

Indlægget indeholder affiliate links

New smile

1513771_10204106287550701_6543323827604233044_n

Jer faste følgere her på bloggen ved, at jeg lige har haft bøjle på i et år, og da jeg skrev at den endelig var kommet af, så var der nogle stykker som godt kunne tænke sig at høre om det. Derfor ville jeg lige lave et indlæg. Som I kan se på billedet til venstre har mine tænder været meget skæve, jeg har selvfølgelig set værre, men de var så skæve jeg i hvert fald var frygtelig ked af dem – faktisk så meget at jeg hadede at smile, og altid tænkte på om folk kiggede på mine tænder og tænkte de var skæve. Sindssygt at så små ting kan tære så meget på selvtilliden.
Jeg besluttede mig for at spare op… og spare op.. og endelig da jeg fik skrabet lidt kroner og ører sammen, fik jeg bestilt en tid ved tandlægen og gik i gang med hele processen. Jeg har brugt Godt Smil i Odense, hvor jeg lagde den beskedne (brug af sarkasme kan forekomme) sum af 33.000, og det har taget mig et år. Jeg startede november 2013 og fik den af for et par uger siden. Det har været et helvede med bøjlen på, og jeg hadede det! Endnu mere end mine skæve tænder – men fuck hvor er jeg lettet nu, det er overstået og jeg elsker resultatet (højre billede). Selvom det har kostet mig en god sum penge, og et år af mit liv med mobning og følelsen af at være en 22 årig fanget i en teenagers krop, så vil jeg helt sikkert anbefale andre at få det gjort, hvis man går med samme problem som jeg gjorde.

Questions & answers

katarinanatalieblog

Jeg spurgte for noget tid siden om der var interesse for en spørgerunde – og det var der sørme! Alle spørgsmålene er nogen I har postet på bloggen, på Facebook eller Instagram, skrevet til mig om eller er nogen jeg har fået virkelig mange gange! Jeg håber I kan bruge mine svar, og I er selvfølgelig velkommen til at skyde løs med flere spørgsmål hvis de skulle opstå, eller I ønsker jeg uddyber et af de spørgsmål der der blevet stillet.
1. Hvor finder man link til de ting fra eBay du ligger op på din blog?
Jeg sætter altid links på mine eBay collager, så ingen føler sig snydt. Det står listet med små bogstaver under billedet/collagen.
2. Hvordan er størrelserne på eBay, både i tøj og sko?
Tag altid en størrelse eller to større i tøjet, det er vildt småt. Skostørrelser har jeg aldrig haft noget problem med. De er helt normale, men dobbeltjek altid med deres størrelsesguide for at være sikker.
3. Hvordan undgår man told? Kan man skrive til sælgeren og få dem til at skrive det en “gave”?
Hvis man helt vil undgå told, så køb ikke for over 80 kr. når det er udenfor Europa (eksl. fragt) Jeg har ikke selv forsøgt at få sælger til at sende som en gave, men nogen siger det virker, andre ikke. Jeg tror mest det er held, men chancen er vist mindre.
4. Hvor får du ideerne fra når du søger efter ting på Ebay?
Jeg kigger tit rundt på kollektioner på eBay, og bliver ført videre af de forslag man kan se nede i bunden til lignende ting. Ellers finder jeg inspiration fra ting jeg ønsker mig, som jeg søger efter på eBay og andre webshops hvor jeg vil finde et billigere alternativ.
5. Kan man beregne hvor meget tolden kan komme op på?
Ja, brug toldpriser.dk/toldberegner. Den er skide god.
6. Hvad størrelse er du?
Jeg er normalt størrelse small, men jeg går meget i oversized tøj, så der bruger jeg medium.
7. Hvad hedder den uddannelse du er i gang med?
Jeg er i gang med en uddannelse til mediegrafiker, og er de næste tre år elev som grafisk designer hos Bestsellers brand Object.
8. Går du til frisøren hver gang du farver dit hår, eller farver du det selv?
Jeg har været ved frisøren 2 gange i mit liv, en gang for striber og en gang for at blive klippet. Så ja, jeg farver (og klipper) selv mit hår, mest fordi jeg er nærrig.
9. Hvad bruger du af hårfarve, og hvor længe er det i håret?
Jeg bruger blonde fra Swartzkopf (den som lysner flest nuancer) og den askeblond som lige er billigst.
10. Bruger du farvebomber, shampoo eller balsam?
Jeg bruger en lilla farvebombe fra , og bare alm. shampoo og balsam.
11. Hvilken slags bøjle har du på, og hvad er det mere præcis du skal have rettet?
Jeg har togskinner på nu, som jeg får af lige om lidt, og det er både min overmund og undermund jeg får rettet. Kunne bare ikke leve med de var skæve.
12. Hvordan du får et ur som pauseskærm på din macbook?
Det er en app som hedder Fliqlo, og kan downloades fra Google.
13. Hvad program du har lavet din kalender i?
Den er lavet i Photoshop, men nu ville jeg lave den i Indesign.
14. Hvordan har du lavet din seng?
Jeg har skruet 4 paller sammen og sat hjul under alle sammen. Madrasser og puder er købt i Jysk.
15. Hvor købte du det folie til din kommode?
Det er købt i Panduro til 59 kr.
16. Hvordan laver du dine collager?
Jeg bruger Photoshop til alt mit grafiske.
17. Hvordan har du lavet layoutet på din blog?
Jeg har hentet et tema i WordPress, og har selv kodet noget af designet for at få det 100% som jeg ønskede.

Ask me anything

blogger

Der er rigtig mange som skriver til mig og spørg om alt lige fra eBay spørgsmål om hvordan man køber/sælger/returnere/forholder sig til told, til hvor jeg har købt diverse ting, hvor jeg finder inspiration, om bloggen, mig selv, mit arbejde/uddannelse osv osv. nu har I chancen for at stille spørgsmål ligeså tosset I har lyst til, så I stedet for at skrive privat så kommer alle svarene ud i et indlæg for sig selv. Så hvis der er noget I har tænkt over, mangler svar på, har set noget på bloggen I har spørgsmål til, eller bare er mega nysgerrig omkring et eller andet. SÅ SPØRG! Fyr løs. Så prøver jeg at besvare så godt jeg kan.

White blonde hair

hair

Mit hår bliver mega mørkt i bunden når det gror ud, og det er pisse irriterende fordi det skal holdes ved lige og farves når udgroningen bliver for stor. Jeg elsker lyst hår, og det skal være så lyst som muligt! Hvidt hvis det kan! Lige nu sidder jeg med farve i fordi jeg har fået for stor udgroning igen, det skal have 3 gange. Det er crazy. Hvis det ikke får de omgange bliver det gult, og det er den sidste farve i universet jeg vil ha’ mit hår skal være! Så hellere leverpostej. Jeg farver det hjemme denne gang fordi jeg havde en farve liggende, herefter tager jeg til frisøren. De har meget mere styr på det end jeg har, og så slipper jeg for besværet med at kæmpe mod den gule farve. Disse billeder er omkring et års tid gamle, og jeg savner lidt mit lange hår.